På Landsmødet i maj måned 2002 blev den nye struktur for KFUM-Spejderne i Danmark vedtaget. Ændringerne gik i al sin enkelhed ud på, at der af de daværende 60 divisioner skulle dannes ca. 30 – 35 nye distrikter. Distrikterne skulle have en størrelse af 600 – 800 spejdere og en maksimal transporttid på én time. De daværende distrikter skulle nedlægges.
Gudenå Distrikts placering i Midtjylland
Gudenå distrikt er dannet på rester af de gamle divisioner: Moesgaard, Frijsenborg og Midtjyske i vinteren 2002/2003. Derfor var det oplagt, at udskrive konkurrence omkring nyt navn og skjold.
Efter en afstemning blandt alle grupper blev navnet Gudenå Distrikt og tilhørende skjold valgt.
Gudenå distrikt dækker følgende område:
- på den øst-vestlige akse: området vest for Århus til og med Silkeborgs vestligste del (Funder)
- på den sydvest-nordøstlige akse: området fra Them til Hadsten.
Områdets geografiske midtpunkt ligger omkring Låsby, midt mellem Silkeborg og Århus, og giver alle grupper under én times transport til en vilkårlig anden gruppe i distriktet.
Efter kommunalreformen omfatter Distriktet nu:
- Skanderborg Kommune
- Næsten hele Favrskov Kommune
- Næsten hele Silkeborg Kommune
- De vestligste dele af Århus Kommune
Oversigten over Distriktets grupper findes under Grupperne.
Gudenå Distrikts skjold
Skjoldet er tegnet af Anne Mette Øjenholt Ganic og viser elementerne i myten om Gudenåens tilblivelse: hesten, ilden og vandet. Skal du bruge skjoldet, kan det hentes her på sitet i forskellige formater.
Myten om tilblivelsen af Gudenåen
Der var en ustyrlig fyr, der hed Gudar. Gudar røvede engang en pige i Tinnet Krat, hvor åen har sit udspring. Han bandt hende til en kærre og ville bortføre hende. For at undgå at eventuelle forfølgere skulle finde dem, styrede han hesten i indviklede sving og slyngninger, da de kørte væk. Pigens far henvendte sig til en klog mand i Tørring om hjælp til at fange pigerøveren. Først sendte den kloge mand ilden efter Gudar, fordi ilden er hurtigst. Men den kloge mand kunne ikke styre ilden og brændte sine fingre. Så måtte han sende vandet! Han kaldte derfor alle bække og kilder sammen, og frådende fulgte denne vandmasse Gudars spor i alle dets slyngninger og rev jorden op, så der blev dannet store dale. Vandet nåede Gudar ved Randers fjord, og Gudar og hesten druknede, mens pigen, den skønne Else, kom fri. Og sådan gik det ifølge sagnet til, at Gudenåen blev dannet og fik sit navn.